Velkommen

En ucensureret blog om hvordan jeg som sundhedsfaglig lever mit liv, og hvordan jeg prøver at skabe balance og sundhed i min hverdag.

Jeg mener at sundhedsdebatten er præget af urealistiske sundhedsidealer og “sundhedsreligioner” og vil herigennem give mit bud på hvordan en helt almindelig kvinde som jeg får prioriteret sundhed og balance i en hverdag der er præget af at jeg er mor til to skønne børn, læser en professionsbachelor og jonglerer et par virksomheder ved siden af.

Jeg er uddannet personlig træner og stresscoach, og bliver ofte mødt af folk der tror jeg har sixpack, ALDRIG spiser slik og kage, drikker eller fester, og ALTID passer min træning! I skulle bare vide og det kan I så komme til her…

Jeg håber jeg på denne måde kan bidrage til en realistisk, og helt igennem opnåelig, sundere hverdag, med plads til alt det andet vi også elsker og sætter pris på!